Ligheder og for­skelle på digitalt udlån i Norden

Det er i store træk de nordiske kommunalt drevne folkebiblioteker i de nordiske lande, der betaler for borgernes lån af ebøger og lydbøger. I Norge og Danmark sker der et supplerende indkøb for statslige midler.

De offentlige biblioteker i Norden forhandler i fællesskab rettigheder og priser med forlag eller kommercielle tjenester, gennem konsortier på nationalt niveau (Danmark, Finland og Sverige) eller regionalt niveau (Norge), for derigennem at opnå bedre vilkår og priser.

Bibliotekerne benytter et varieret udbud af betalingsmodeller til e-udlån, herunder licens-, klik-, flatrate- og perpetuelle (varigt ejerskab) modeller. Disse modeller giver bibliotekerne mulighed for effektivt at administrere adgangen til digitalt indhold, samtidig med at de sikrer gode samarbejdsmuligheder og rimelig kompensation til de forlag, der leverer indholdet.

Hvert land tilbyder e-udlånsplatforme, der er tilgængelige via webbrowsere samt mobile apps til Android og iOS-enheder. Det sikrer, at biblioteksbrugere i Norden kan få adgang til digitalt indhold på forskellige enheder.

Alle lande indsamler statistikker om udlånsaktivitet på de offentligt tilgængelige platforme, for at evaluere brugstendenser og understøtte beslutningstagning.

Bemærk at priser per lån ikke er med. Det er ikke oplysninger, digitale udlånstjenester må eller vil dele med hinanden.

Processen med at anskaffe digitalt indhold og gøre det tilgængeligt på en tjeneste varierer fra land til land.

I Finland og Sverige bruger man udbud til at finde faste indholdsleverandører, mens man i Danmark forhandler individuelt med de enkelte forlag.

Finland er med deres nye tjeneste ”elibrary”, der åbner i april 2024 i gang med at samle både national og international litteratur, samt forskellige typer af kulturelle produkter (magasiner, musik og film mv.), på den samme tjeneste. I resten af Norden har man forskellige tjenester til forskelligt indhold.

Der er også forskelle på om et land selv har stået for opbygning og udvikling af en tjeneste eller om man benytter eksisterende kommercielle tjenester. I Danmark og Sverige gør man begge dele, mens man i Finland selv har opbygget sin egen tjeneste baseret på open source teknologi.

Finansieringsmekanismerne for tjenesterne varierer. I Finland og Sverige finansieres tjenesterne blandt andet ved en fast pris pr. borger i kommunen, men bibliotekskommunen kan selv bestemme om de vil tilslutte sig ordningen eller ej.

I Danmark kan man kun som bibliotek tilbyde borgeren adgang til eReolen, hvis man er medlem af Foreningen Det Digitale Folkebibliotek, og har man adgang til eReolen betaler man også automatisk for et fælles forbrug af titler i en national abonnementsordning (ud over betaling for lokalt brug af licens- og klik-titler).

I Norge suppleres den digitale samling, bibliotekerne kan tilbyde borgerne, med en samling frit tilgængelig norsk litteratur, som indkøbes i regi af Norsk Kulturråd.