Fire scenarier

Introduktion

Vi beskriver fire scenarier med stigende serviceniveau, kompleksitet og udgifter opdelt efter, hvordan man vælger at håndtere platformsproblematikken.

Tabel 2: Oversigt over scenarier

Tabel 2: Oversigt over scenarier
Scenarie	Beskrivelse	Etablering	Drift	Impact
Scenarie 1: Ingen platform	Der etableres ingen udlånsplatform, men en formidlingstjeneste, der linker til indhold på de nordiske, nationale platforme	Nem og billig	1-2 FTE + webdesign	Ingen egne udlån, men potentielt stor brug og øget aktivitet på de nordiske platforme
Scenarie 2a: Andres platforme	Der sponsoreres indhold på de eksisterende nordiske, nationale platforme	Formentlig nem: Forhandling med de nordiske tjenester	1-2 FTE + betaling for lån (DKK 10-40 i snit)	Man vil få lån, men udfordringen bliver at koble til brandet
Scenarie 2b: Overdrive	Man etablerer en Overdrive-konto og dermed en udlånsplatform	Middelsvær: Låner-validering skal oprettes og måske flere konti og domæner	1-2 FTE + hosting fee + in-house IT + lån (DKK 10-40 i snit)	En “lækker” løsning med potentielt stor impact, men kræver megen markedsføring
Scenarie 3: Egen platform	Man etablerer sin egen udlånsplatform med udbud eller tilkøb af det teknsike set-up	Meget kompliceret og dyr selv ved brug af open source	Mindst 5-6 FTE + drifts-aftaler + lån (DKK 10-40 i snit)	Potentielt meget stor impact, men først når løsningen når kritisk masse med flere mio. udlån

Scenarie 1: Ingen platform

I scenarie 1 driver de nordiske specialbiblioteker ikke en udlånstjeneste, og der købes intet indhold. I stedet designes en formidlingstjeneste, der konceptuelt set lægges ”ovenpå” alle de nordiske udlånstjenester med en linkstruktur.

Formidlingstjenesten vil have web som frontend og ligge i regi af de nordiske specialbiblioteker. Formidlingstjenesten vil benytte sig af velkendte formidlingsgreb som forfatterbiografier og litterære portrætter, genrebeskrivelser, litteraturanmeldelser, omtaler af events samt mere aktuelt kulturjournalistisk indhold som fx ”Nordic Noir: En introduktion” og ”Nye nordiske forfatterskaber 2024” osv.

Alle omtaler af værker vil linke til de nationale digitale udlånstjenester, hvor disse har værket og nationale bibliotekskataloger, hvor de ikke har (man kan argumentere for altid at linke hertil og lade brugerne vælge format efterfølgende), men så forsvinder det digitale element en smule Der kan ligeledes linkes til nationale forfatterportrætter og anmeldelser i dagblade o.lign.

Det vil være naturligt at koncentrere sig om de prisnominerede forfattere og værker i grundartiklerne – portrætter og anmeldelser – mens indholdet vokser. Det mere journalistiske indhold vil typisk gå ud over denne kerne.

Formidlingstjenesten kan ligeledes benytte sig af et nyhedsbrev med de seneste artikler fra fx det foregående kvartal. Nyhedsbreve har fået en renæssance som kommunikationsform, da de bl.a. tillader sofistikerede målinger på modtagernes interaktion med indholdet og brug af links.

Formidlingstjenesten kan ydermere markedsføres til de nordiske biblioteker direkte eller via nationalbibliotekerne. Bibliotekerne siger sjældent nej til litteraturformidling af høj kvalitet fra troværdige kilder.

Erfaringer fra lignende tjenester gennem tiden – eksempelvis Litteratursiden i Danmark - er, at der kan opbygges en solid brugerbase af litteraturinteresserede borgere og studerende.

Scenarie 2A: Andres platforme

I scenarie 2 sponsorerer de nordiske specialbiblioteker indhold på de i forvejen eksisterende nationale, digitale udlånstjenester. Bemærk, at scenariet er fuldt foreneligt med scenarie 1.

Indholdet bestemmes af de to nordiske specialbiblioteker i samarbejde med de nationale tjenester og indkøbes i éngangsbeløb i de lånemodeller, der passer hertil for ikke at have løbende fakturering.

Indholdet kan nok markedsføres med af de nordiske specialbiblioteker valgte logoer m.v. inden for den relevante udlånstjenestes designprincipper og efter nærmere forhandling.

Det vil være naturligt at starte med de prisnominerede titler I første omgang inkl. deres oversættelser til andre nordiske sprog. Ligeledes fokuseres på andre nordiske sprog end det stedlige for den udlånstjenesten; dvs. på den norske tjeneste sponsoreres svensk originallitteratur eller anden nordisk litteratur end norsk oversat til svensk.

De prisnominerede titler, de nationale tjenester vil/kan tilbyde ligger allerede på de nationale tjenester i det nationale sprog (finske prisnominerede på den finske tjeneste på finsk osv.) Den samme logik gør sig gældende for oversættelser, og under alle omstændigheder skal de nordiske specialbiblioteker ikke gå de nationale tjenester i bedene, men forsøge at supplere.

Fordelen er, at de nordiske specialbiblioteker opnår nogle digitale udlån og opfylder hermed sin strategiske mission, men uden de store omkostninger i opbygning og drift af en teknisk infrastruktur.

Udfordringerne er som følger:

Der er ingen garanti for, at forlagene vil tilbyde sine titler til udlån uanset tilbudte vilkår og priser
De nationale udlånstjeneste bestemmer selv, hvad de vil tilbyde på deres tjenester, og andre nordiske sprog kan være mod den stedlige materialevalgspolitik. Det er fx danske eReolens politik at tilbyde færøsk og grønlandsk og noget svensk og norsk, men ikke finsk eller islandsk. Der skal følgelig forhandles med hver tjeneste om dette aspekt
De nationale tjenester skal entrere med for dem internationale forlag
De nordiske udlånstjenester vil dog forholde sig initialt positivt til forslaget og realitetsforhandle med de nordiske specialbiblioteker.

Scenarie 2B: Overdrive

En mellemting mellem at sponsorere indhold på andres platforme og at bygge sin egen er at udnytte én af de internationalt tilgængelige platforme og betale for den fulde servicepakke med markedsplads til køb af indhold, specielt tematiserede samlinger og state-of-the-art frontends til web og apps samt mulighed for at designe dem med de nordiske specialbiblioteker farvepalette, logoer og evt. egne artikler.

En sådan service er Overdrive, der benyttes af Island, til dels af Sverige og af Danmark til engelsksproget materiale.

Overdrive tager en større bid af værdiflowet end de nordiske, selvskabte løsninger – dvs. af de penge, der går fra udlånstjenesten til forlagene og videre til forfatterne eller andre rettighedshavere - men ligesom det er dyrere at køre i en lejet bil end sin egen, slipper man også her for det initiale udlæg til at bygge en platform og ressourcer til at drifte og videreudvikle den. Overdrives access fee skal forhandles, men bygger typisk på en procentdel af indkøbet.

Der er dog en række udfordringer:

Overdrive tilsluttes det eksisterende lånervalideringssystem. Det vil sige, der skal være et lånervalideringssystem på plads for de nordiske specialbiblioteker
Det, lånerne præsenteres for, afhænger af det land eller den region, de er tilmeldt. Det kan i sidste ende betyde, lånerne skal tilmeldes og tilgå et de nordiske specialbibliotekers Overdrive Sverige, De nordiske specialbibliotekers Overdrive Norge osv. Én frontend per land eller område medmindre Overdrive kan hjælpes til at forstå, at geografiske begrænsninger i digitale rettigheder ikke er normen for små sprog som de nordiske og acceptere én platform
Alle forlag i Norden – i al fald de større - skal overbevises om, at Overdrive er en god platform at lægge sine titler på, til trods for at Overdrive formentlig tager en større del af bibliotekernes betaling, end forlagene er vant til.

For tiden kan man fra Danmark tilgå en del nordiske titler på Overdrive, men kun ganske få af de Nordisk Råds prisvindende titler. Se herunder:

Tabel 3: Antal prisnominerede titler fra Nordisk Råds Litteraturpris & Tabel 4: Prisvindende titler på tjenesten Overdrive

Antal nominerede titler (2023)	Danmark	Finland	Færøerne	Grønland	Island	Norge	Samiske sprog	Sverige	Åland
voksenlitt. (siden 1962)	121	124	33	25	120	124	22	124	13
børne- og ungelitt. (siden 2013)	22	22	11	9	22	22	11	22	6

Scenarie 3: Egen platform

Det tredje og klart mest gennemgribende scenarie er det, hvor de nordiske specialbiblioteker etablerer sin egen digitale udlånstjeneste. En digital udlånstjeneste koster mange penge både i initial investering og i drift og vedligehold, og hertil kommer betaling for lån.

Finlands digitale bibliotek åbner cirka samtidigt med denne rapports publicering, og finnerne har brugt 5 årsværk i 2,5 år og cirka 14 mio. DKr. for at blive klar.

En digital udlånstjeneste skal bruge som set-up

Et distributionssystem for filerne
Et administrationssystem for data og metadata
Et fakturerings- og betalingssystem
Et låneradministrationssystem
Frontends til brugerne; typisk web og iOS- og Android-apps.

Hertil kommer

Support til forlag og brugere
Teknisk administration
Forhandling
Formidling
Juridisk assistance til forlagsaftaler – ikke mindst de internationale - og til eksempel brug af forsider.

Og ikke mindst

Betaling for lån.

De nordiske lande har tacklet kravene på meget forskellige måder. Den mest udviklede løsning er eReolen i Danmark, hvor udgifterne andrager uden etableringsomkostninger:

Drift & udvikling inkl. udbud af web og apps: 10,5 mio. DKr.
Administration og distributionssystem v. 3. part: 14,0 mio. DKr.
Betaling for lån (9,1 mio. lån i 2023): 97,5 mio. DKr. NB: Andre nordiske lande har væsentligt højere gennemsnitspriser på nogle indholdstyper og titler.
I alt: 122 mio. DKr. årligt.

I Danmark besluttede man sig tidligt (2011) for, at man vil kontrollere sine egne frontends, og det har fordele både mht. formidling og forhandling med forlag (Barr et al. 2024). Det har ligeledes den fordel, at man ikke afgiver bibliotekets identitet til en kommerciel tredjepart som for eksempel Overdrive til sin digitale del, men det er givetvis en mere akut problemstilling for folkebiblioteket end for de nordiske specialbiblioteker.

Tilkøb af elementer

Hvis ikke løsningen skal bygges op fra bunden – og i Finlands eksempel fra forrige side brugte man det amerikanske open source SimplyE som grundlag, og det tog stadig 2,5 år og 14 mio. DKr. at blive klar – kan elementerne fra forrige side tilkøbes.

Specialiserede leverandører som fx Publizon vil måske kunne levere meget af infrastrukturen mod betaling pr. lån (1,30 kr. per lån i Danmark for backenden), mens færdige apps ligeledes kan tilkøbes eller udvikles fra open source.

Hermed driver løsningen tættere på scenarie 2b, hvor komponenterne også tilkøbes, men som samlet pakke fra Overdrive.

Titler og brugere

Det gennemgående princip i denne rapport er, at de nordiske specialbiblioteker bør koncentrere sig om at tilbyde andre landes litteratur på originalsprog til alle andre lande end dér, hvor det kommer fra og således også i dette scenarie. Det er dog også klart, at medmindre en sådan udlånstjeneste kan etableres og drives for meget få midler, giver det ikke mening at reducere indholdet til de prisnominerede titler, selv hvis man inddrager alle nordiske oversættelser. Det bliver alt for småt med hensyn til omfang og udgifter.

Det betyder også, at indholdsdelen og de tilsvarende udgifter til lån må nå en vis kritisk masse for at give mening, og at der skal kontrolleres for eventuelle geografiske begrænsede rettighedsklareringer, som de kendes for særligt engelsk- og spansksproget digital litteratur.

Udlånsmodeller og begrænsninger

De nordiske specialbiblioteker kommer til at tage stilling til både hvilke udlånsmodeller, man vil/kan tilbyde lånerne og begrænsninger for brugen. Bemærk, at hvis man sætter grænserne meget snævert for den enkelte bruger for at strække ressourcerne ud til flere, risikerer man en ikke særligt attraktiv tjeneste, der vil få svært ved at tiltrække brugere i det hele taget.

Det kræver et veludviklet og dyrt udlånssystem at håndtere mange forskellige udlånsmodeller, som de nordiske forlag kan være vant til fra de nationale tjenester, og det er mere end tvivlsomt, om de har lyst til at eksperimentere. De fleste forlag går meget konservativt og forsigtigt til værks med det digitale.

Hertil kommer forskelle i priser, forlagene kan være vant til i eget land og med eget bibliotekssystem.

Fordele og ulemper

de nordiske specialbiblioteker vil stå stærkere over for rettighedshavere, typisk forlag med sin egen tjeneste ( se også nedenfor)
egen tjeneste har en ikke ubetydelig markedsføringsværdi over for potentielle brugere
med egen tjeneste kan formidling designes nøjagtigt, som man ønsker den
det er omkostningstungt at etablere sin egen tjeneste, og hvis den sættes sammen af tilkøbte elementer, kan udgifterne flytte sig fra éngangsudgifter til løbende udgifter i form af transaktionsomkostninger
en egen tjeneste skal opretholde en vis kritisk masse for at være interessant for leverandører og brugere, og det kræver udlån, og digitale udlån er dyre. Ovenikøbet dækker man her hele Norden.

Scenarier: Opsummering

Vi har på de foregående sider oplistet udfordringer og beskrevet fire scenarier. Scenarierne kompliceres af, det er svært at få konkrete svar og håndfaste priser, når henvendelsen er teoretisk.

Dog er det klart, at:

Scenarie 1 ikke etablerer et egentligt digitalt udlån og løser dermed ingen principielle problemstillinger, men lægger sig ”ovenpå” de eksisterende tjenester med formidling og promovering. Til gengæld kan det startes med et webdesign og 1-2 årsværk.

Scenarie 2a etablerer ingen tjeneste, men sponsorerer indhold på de eksisterende tjenester af nordisk litteratur på andre sprog end de stedlige. Der skal forhandles med tjenesterne og med forlag, og der nogle tekniske og nogle rettighedsspørgsmål at afklare. Opgaven kan nok løses med 1-2 årsværk efter etablering og 10-40 DKr. pr. udlån.

Scenarie 2b gør brug af Overdrive til at etablere en udlånstjeneste, hvad der kan synes billigt, men problemerne er store. Der kan ikke rettighedsmæssigt etableres én tjeneste ifølge Overdrive, og forlagene skal overtales til at entrere med Overdrive, hvad ikke mange gør i øjeblikket. Hertil skal der stadig etableres et lånervalideringssystem, og der skal stadig produceres formidling. Udgifterne, når det tekniske er på plads, er uklare, men man kan regne med fx 1-2 årsværk til drift og forhandling, og 10-20% af indholdskøb som hosting fee til Overdrive, og hertil kommer indkøb af indhold/lån.

Med scenarie 3 etableres en egen udlånstjeneste enten med tilkøbte eller hjemmelavede elementer via udbud. Udgifterne er betragtelige, hvis der skal bygges op fra grunden – næppe under 14 mio. DKr. og to års arbejde. Elementer kan også tilkøbes fra leverandører mod betaling per lån. Hertil kommer modstand fra forlag, der skal vænne sig til andre modeller, vilkår og priser, som kan gøre det vanskeligt at tilbyde det ønskede indhold - og de velkendte udgifter til selve udlånene. Årlige driftsomkostninger bliver næppe under 7,5 mio. DKr. årligt inkl. 4-5 årsværk til forhandling, support, IT, formidling, markedsføring og jura.