Centrale udfordringer

Der er to centrale udfordringer for digitale biblioteker i det hele taget ud over de rent praktiske vedrørende teknik, drift, ressourcer til indkøb af indhold med mere

Folkebiblioteker i Norden har lovsikrede fysiske udlånsrettigheder. Ingen – hverken forfattere eller forlag – kan forhindre bibliotekerne i at indkøbe og udlåne fysiske bøger. Det samme gælder ikke digitalt.

Følgelig bygger al digitalt indkøb på bilaterale forhandlinger, som kan være på alt fra enorme indholds­pakker til enkelttitler. Der er heller ingen forsyningssikkerhed. Meget få digitale titler er indkøbt til evig arv og eje som fysiske titler; de kan trækkes ud igen eller ikke tilbydes igen efter X-antal lån er foretaget.

Bibliotekernes digitale tilbud hviler på forlagenes velvilje og det nationale forhandlingsklima, og det kan skifte fra dag til dag. Bibliote­kernes digitale forsyningssikkerhed er kun så stærk som det, der kan forhandles hjem og betales for, hvilket besværliggør flerårige, strategiske planer.

Biblioteker har globalt og særligt i Europa i mange år forsøgt at samarbejde og vidensdele om digitalt udlån med hensyn til udlånsmodeller, priser, vilkår med mere, men som tidligere nævnt ligner meget få løsninger hinanden. Det skyldes ikke mindst, at de digitale biblioteksløsninger er født i en markedslogik, og at bogmarkederne ligner ikke hinanden.

Biblioteker har derfor kunnet udvikle globale standarder for alle aspekter af det fysiske virke, men ikke for det digitale, selvom rapporter som EBLIDA 2022 prøver at lukke hullet. Overordnet er det dog stadigt svært at vurdere rimeligheden af priser og vilkår, og det vil således være svært at harmonisere på tværs af lande.