Introduktion

Digitalt udlån slog for alvor igennem i 2010’erne og blev starten til en sælsom udvikling. Der findes næppe en anden sektor, hvor institutionerne ligner hinanden så meget internationalt som fysiske biblioteker, og hvor man har samarbejdet globalt om service- og datastandarder så tæt og så længe. På det digitale område viste det sig dog hurtigt, at alle lande løb i hver sin retning, og i dag ligner de digitale biblioteker overhovedet ikke hinanden.

På det digitale udlånsområde er de fleste ting, der virker åbenlyse og ligetil, komplicerede, ofte dyre og næsten altid kontroversielle. For bibliotekerne er problemet, at man ikke har digitale udlånsrettigheder, som man har på det fysiske område. Alt skal forhandles, ofte bilateralt, og der er ingen forsyningssikkerhed fra år til år; nogle gange fra dag til dag.

I flere lande er der tilløb til at kigge på de digitale udlånsrettigheder ikke mindst efter Den Europæiske Domstols i en 2016-dom sidestillede fysiske og digitale bøger, men endnu uden succes.

I de nordiske lande ligner de digitale udlånsløsninger heller ikke hinanden. Det spænder fra Island, der ikke har mulighed for at udlåne islandske digitale bøger, til Danmark, der har verdens måske førende system, men som også har været i gang siden 2011, og som bruger 122 mio. DKr. om året på sin løsning.

I denne rapport afsøger vi muligheden for, at de nordiske specialbiblioteker kan etablere en digital udlånsløsning. Det virker åbenlyst. Der er endda et fra andre lande velkendt hul i markedet for adgang til digital litteratur på andre sprog på tværs af grænser, men djævlen venter i detaljen. Igen: Intet er enkelt, meget beror på uforudsigelige forhandlinger, og alt er overraskende dyrt.

Der er intet overblik over efterspørgslen på biblioteksleveret, digital, nordisk litteratur på tværs af grænserne. Det skyldes, at ingen i øjeblikket kan efterleve en sådan efterspørgsel alligevel, hvorfor ingen har undersøgt det. Anekdotisk kan det dog fortælles, at forfatterne gennem årene har fået mange efterspørgsler fra borgere, biblioteksfolk og politikere.

Dette kan betragtes som en indledende rapport. Selvom det er svært at få klare svar uden for sektoren, når man kun spørger ind til eventualiteter, har forfatterne afsøgt området og brugt egne mangeårige erfaringer fra det nationale og internationale arbejde. De fået værdifuld hjælp af gode nordiske kolleger og venlig, kompetent vejledning af De nordiske specialbibliotekers medarbejdere og direktør Gitte Wille. Selvsagt er alle eventuelt tilbageværende fejl udelukkende forfatternes ansvar.

Mikkel Christoffersen & Torbjørn Porsmose
Det Digitale Folkebibliotek, marts 2024